1. Havet og de mange strande
Korsør er omgivet af vand, med havet på den ene side og Korsør Nor på den anden. Der er rig mulighed for lange gåture langs kysten med byens varetegn Storebæltsbroen i horisonten. Ligesom byen har flere glimrende badestrande som Granskoven Strand, Ceres Stranden, Quistgårdsvej Strand og Stranden ved Værftet, derudover er Halsskov Færgehavn omdannet til et vandsportcenter med et udspringtårn med mulighed for udspring fra 4, 8 og 11 meter, klatrevæg, beachvolleybaner og meget mere. Korsør har ydermere en velfungerende dykkerklub og ro- og kajakklub.
2. God infrastruktur
Byen er godt placeret langs både intercitytoget og E20 motorvejen, som bringer dig til Odense på ca. 30 minutter og København på én time. På trods af at Korsør Station, i forbindelse med Storebæltsbroen blev flyttet 3 km ud fra centrum, er det fortsat let at komme til og fra den på enten cykel eller i bil.
3. Hyggeligt lokalt byliv
Den gamle historiske del af Korsør er bygget op med en klassisk gågade som udspringer fra St. Povls Kirke. Gaden har flere hyggeligt butikker såsom gave og delikatesse butikken Grønlund, der sælger kaffe, chokolade mm. Vinbutikken og vinbar Søberg Vin, med et stort udvalg af gode vine, hvor flere kan nydes på glas. Den lokal boghandel og flere velfungerende spisesteder, med Madam Bagger som en absolut klassiker. Korsør har ligeledes et stor fitnesscenter, tøj- og skobutkikker, en Føtex og flere discount supermarkeder. Alt samlet i den historiske bydel omkring havnen.
4. Smuk natur
Udover havet byder Korsør også på anden smuk natur, som Byparken, Revet, Fedet og Korsør Lystskov. Korsør Lystskov er overvejende gammel bøgeskov med et rigt dyreliv og planteliv. Skoven rummer flere historiske minder i form af Runddyssen og Langdyssen. Derudover er der en stor hundeskov, som tager specielt hensyn til byens hundeejere, ligesom Lystskov Camping og Naturbørnehaven Troldebo også har huse i skoven.
5. Korsør Golfbane
Korsør Golfklub er kendt som en af Danmarks smukkeste golfbaner beliggende naturskønt med en storslået udsigt fra de fleste af banens huller. Den består af både en 18 hullers og en 9 hullers bane. Klubben har et stort antal medlemmer som der er rig mulighed for at networke med, i enten shoppen eller golfcaféen.
Korsør Golfklubben har rødder helt tilbage fra 1964 og var dengang blot den 14. golfklub i Danmark. Siden dengang, hvor der i Danmark var en beskeden tilslutning til golfsporten i forhold til i dag, har klubben udviklet. De skiftende bestyrelser har lagt mange fritimer i at gøre klubben og dens faciliteter til dem, de er i dag.